Københavns største virksomhed bestjålet

Dong er med 19% og bestyrelses klausuler så godt som i hænderne på  Goldman Sachs. Der er flertal i folketinget for salget på trods af en historisk rekord underskrifts-indsamling samt et sønderskudt SF som følge. Med 8 milliarder køber den internationale bankvirksomhed Goldman Sachs sig ind i et statsejet selskab som står for hele Danmarks energiforsynings infrastruktur.

Denne banks ry er blakket. Endda særdeles blakket. Med bl.a. hedgefonde, en art investeringsforeninger, solgte Goldman Sachs i stor stil boliglån til kunder op til flere gange med kæmpe renter. En husejer som havde lånt 100.000 dollars kunne ende med at skylde 800.000 dollars. Det var et 2008 og Goldman Sachs var således i stor stil med til at udvikle den boligboble som endte i den økonomiske verdenskrise vi ser i dag.Goldman Sachs er også kendt for at opkøbe selskaber for derefter over tid at trække aktiver ud ved at overføre dem til skattely, indføre sparestrukturer i virksomheder for derefter at sælge virksomhederne igen til opskruede priser på den amerikanske børs. Det er den type bank der er på vej ind i Dong.

Man kunne spørge om det nu også er en god ide at privatisere et helt lands energiforsyning og oven i købet til en bank af den type. Det er et politisk valg som er foretaget for 10 år siden af Venstre, De Radikale, Konservative og Dansk Folkeparti og som det ser ud i dag går Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti samt Liberal Alliance også ind for dette salg. Det er således stort set hele folketinget som synes det er en god ide med privatisering.

I de senere år har Dong, bl.a. på grund af krisen men også dårlig ledelse kommet i mangel på kapital og der er derfor brug for kapitaltilførsel. 8 milliarder efter sigende. Det er således bekvemt at man allerede for 10 år siden besluttede at man kunne sælge til private og tilføre kapital. Dette forhold  kan tolkes som nærmest planlagt eller hvad? Altså en politisk beslutning at det skulle gå som det er gået i Dong. Det vil tiden vise. Vi har således at gøre med en handel med måske skjulte agendaer for hvis man ville det anderledes politisk kunne man bare undlade at sælge og staten kunne med sit overskud på over 100 milliarder kr i 2013 bare selv indskyde de 8 milliarder kr i kapital uden der ville ske synderligt med Danmarks økonomi.

Vi har her at gøre med en agenda som er et led i privatisering af store dele af de offentlige selskaber. Vi har set det med Telefoni (TDC) DSB (DSB-first), Busdrift (Movia etc), privathospitaler og nu også energisektoren. Er det virkelig det vi vil? Vil vi i virkeligheden forlade os på private selskabers profitorienterede  forgodtbefindene og lade dem  styre så store vigtige foretagener I Danmark?

HJ